Mæglere i Nordiske mediatorer er omfattet af etiske retningslinjer, der sikrer et forsvarligt og professionelt udgangspunkt for enhver mægling. I tilfælde af, at der skulle opstå behov for at indlede en klagesag, kan retningslinjerne for en sådan findes under de etiske retningslinjer.
Mæglere i Nordiske mediatorer er omfattet af etiske retningslinjer, der sikrer et forsvarligt og professionelt udgangspunkt for enhver mægling. I tilfælde af, at der skulle opstå behov for at indlede en klagesag, kan retningslinjerne for en sådan findes under de etiske retningslinjer.
ETISKE RETNINGSLINJER
Medlemmer af NM arbejder ud fra det vedtægtsmæssige grundlag for foreningen NM, der omfatter de formelle krav til uddannelse og faglig baggrund samt de interkollegiale relationer. Foreningens medlemmer er underlagt en række etiske regler i deres arbejde.
Etiske retningslinier for medlemmer af NM:
Medlemmer af NM arbejder ud fra det vedtægtsmæssige grundlag for foreningen NM.
Herudover arbejder medlemmerne under iagttagelse af nærværende etiske regelsæt:
1. Definitioner og forudsætninger
I det efterfølgende foretages der ikke nogen formel skillelinie mellem termerne mægling og mediation. Der anvendes betegnelserne mediation og mediator.
Mediation er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen.
Grundlaget for mediators arbejde bygger på nogle grundforudsætninger, som vil blive uddybet i de følgende punkter.
2. Mediator
Mediators rolle er at lede processen uden at tage stilling til konflikten og uden at tage parti for parterne. Mediator støtter parterne i at udvikle og undersøge egne løsningsforslag.
Når en person stiller sig til rådighed som mediator, handler vedkommende som sådan og ikke i egenskab af den profession, som vedkommende i øvrigt måtte have.
3. Frivillighed
Parternes deltagelse i mediation er frivillig, og de kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet trække sig ud af processen.
Hvis parterne, som led i en aftale eller i forlængelse af et mediationsforløb, har aftalt, at eventuelle fremtidige konflikter skal søges løst ved mediation, udvider eller begrænser dette ikke parternes ret til at trække sig ud af processen på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet.
4. Tavshedspligt
Mediator har tavshedspligt. Tavshedspligten omfatter alle oplysninger han/hun før, under eller i forbindelse med mediationsforløbet måtte komme i besiddelse af, herunder at mediationen finder eller har fundet sted.
Såfremt mediator holder møder med parterne hver for sig, skal mediator aftale med parterne, om det, i de separate møder passerede, er fortroligt eller ej. Herudover gælder national rets almindelige regler om tavshedspligt, underretningspligt og vidnepligt.
Mediator vil i umiddelbar forlængelse af processen tilintetgøre alt modtaget materiale samt notater og andre former for registreringer.
5. Uafhængighed og neutralitet
Mediator skal optræde neutralt og uafhængigt – både i forhold til parterne og i forhold til sagen. Det betyder, at mediator ikke må fremme egne ideer til løsning og ikke må have en personlig eller anden interesse i sagens udfald.
Mediator skal over for parterne oplyse om forhold, der i parternes øjne vil kunne påvirke mediators neutralitet, også selv om mediator ikke selv mener, at neutraliteten er påvirket. Sagens parter skal være bekendt med, hvorledes mediator er kommet ind i sagen og bekendt med mediators organisatoriske eller arbejdsmæssige tilhørsforhold.
Hvis mediator undervejs i processen ikke længere kan optræde neutralt, skal han/hun oplyse parterne herom og trække sig ud af sagen. Såfremt parterne ønsker det, hjælper mediator parterne med at finde en anden mediator.
Efter mediationens afslutning må mediator ikke påtage sig individuel rådgivning af en part i et anliggende forbundet med den i mediationen behandlede konflikt.
6. Upartiskhed
Mediator skal til hver en tid optræde upartisk over for parterne og behandle parterne ligeværdigt og med samme respekt gennem hele mediationsprocessen.
7. Kompetence
Mediator er forpligtet til at holde sin mediationsfaglige kompetence ajour ved deltagelse i de af NM afholdte træningsseminarer, løbende erfaringsudveksling- og opbygning, og/ eller ved deltagelse i andre lignende kompetenceskabende forløb.
Mediator opsøger supervision efter behov.
Mediator er forpligtet til at henvise til en anden mediator, hvis han/hun ikke mener sig kvalificeret til at varetage opgaven.
8. Honorering
Forud for mediationen aftales honoreringen af mediator og anden omkostningsdækning samt fordelingen heraf mellem parterne. Udgangspunktet er, at delingen sker ligeligt mellem parterne.
Sikkerhed for mediators honorar og udgifter stilles af parterne, som udgangspunkt hver med lige store andele af det fastsatte beløb. Sikkerhedens størrelse kan ikke tages som udtryk for størrelsen af de endelige omkostninger ved mediationen.
Mediators honorering kan ikke gøres betinget af forløbets udfald, de økonomiske mål parterne måtte realisere eller andre tilsvarende forhold.
Såfremt mediator modtager honorering fra andre end parterne, skal dette oplyses forud for procesforløbet.
9. Procesforløbet
Parterne indgår forud for mediationen en fast aftale med mediator, der beskriver mediation, mediators forslag til proces, honorering og betingelser i øvrigt. For parter under 18 år kræves forældremyndighedsindehavers samtykke til deltagelse, med mindre der på et givet område findes andre særlige regler herom.
Mediator skal søge at sikre sig, at parterne forstår og accepterer indholdet i aftalen forinden processen påbegyndes.
Mediator kan altid afbryde mediationen og skal, hvis:
Mediator skal så vidt muligt over for parterne tilkendegive, hvorfor mediationen standses.
10. Aftalen
Parterne afgør, om mediationen skal afsluttes med en aftale. Denne kan være skriftlig eller mundtlig. Såfremt parterne ønsker det, skriver mediator aftalen ned, men dette kan også overlades til parterne selv eller andre.
Mediator skal sikre sig, at parterne forstår indholdet af den aftale, de indgår.
Accept af en aftale kan gøres betinget af én parts ønske om godkendelse af advokat eller anden ekstern rådgiver eller udløbet af en betænkningstid.
11. Konflikter eller klager
Klager over mediator i forbindelse med de etiske regler kan indbringes for bestyrelsen for Nordiske Mediatorer, der i samråd med parterne vil træffe foranstaltninger til klagens behandling og løsning.
Vedtaget på generalforsamling marts 2007
ETISKE RETNINGSLINJER
Medlemmer af NM arbejder ud fra det vedtægtsmæssige grundlag for foreningen NM, der omfatter de formelle krav til uddannelse og faglig baggrund samt de interkollegiale relationer. Foreningens medlemmer er underlagt en række etiske regler i deres arbejde.
Etiske retningslinier for medlemmer af NM:
Medlemmer af NM arbejder ud fra det vedtægtsmæssige grundlag for foreningen NM.
Herudover arbejder medlemmerne under iagttagelse af nærværende etiske regelsæt:
1. Definitioner og forudsætninger
I det efterfølgende foretages der ikke nogen formel skillelinie mellem termerne mægling og mediation. Der anvendes betegnelserne mediation og mediator.
Mediation er en frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen.
Grundlaget for mediators arbejde bygger på nogle grundforudsætninger, som vil blive uddybet i de følgende punkter.
2. Mediator
Mediators rolle er at lede processen uden at tage stilling til konflikten og uden at tage parti for parterne. Mediator støtter parterne i at udvikle og undersøge egne løsningsforslag.
Når en person stiller sig til rådighed som mediator, handler vedkommende som sådan og ikke i egenskab af den profession, som vedkommende i øvrigt måtte have.
3. Frivillighed
Parternes deltagelse i mediation er frivillig, og de kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet trække sig ud af processen.
Hvis parterne, som led i en aftale eller i forlængelse af et mediationsforløb, har aftalt, at eventuelle fremtidige konflikter skal søges løst ved mediation, udvider eller begrænser dette ikke parternes ret til at trække sig ud af processen på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet.
4. Tavshedspligt
Mediator har tavshedspligt. Tavshedspligten omfatter alle oplysninger han/hun før, under eller i forbindelse med mediationsforløbet måtte komme i besiddelse af, herunder at mediationen finder eller har fundet sted.
Såfremt mediator holder møder med parterne hver for sig, skal mediator aftale med parterne, om det, i de separate møder passerede, er fortroligt eller ej. Herudover gælder national rets almindelige regler om tavshedspligt, underretningspligt og vidnepligt.
Mediator vil i umiddelbar forlængelse af processen tilintetgøre alt modtaget materiale samt notater og andre former for registreringer.
5. Uafhængighed og neutralitet
Mediator skal optræde neutralt og uafhængigt – både i forhold til parterne og i forhold til sagen. Det betyder, at mediator ikke må fremme egne ideer til løsning og ikke må have en personlig eller anden interesse i sagens udfald.
Mediator skal over for parterne oplyse om forhold, der i parternes øjne vil kunne påvirke mediators neutralitet, også selv om mediator ikke selv mener, at neutraliteten er påvirket. Sagens parter skal være bekendt med, hvorledes mediator er kommet ind i sagen og bekendt med mediators organisatoriske eller arbejdsmæssige tilhørsforhold.
Hvis mediator undervejs i processen ikke længere kan optræde neutralt, skal han/hun oplyse parterne herom og trække sig ud af sagen. Såfremt parterne ønsker det, hjælper mediator parterne med at finde en anden mediator.
Efter mediationens afslutning må mediator ikke påtage sig individuel rådgivning af en part i et anliggende forbundet med den i mediationen behandlede konflikt.
6. Upartiskhed
Mediator skal til hver en tid optræde upartisk over for parterne og behandle parterne ligeværdigt og med samme respekt gennem hele mediationsprocessen.
7. Kompetence
Mediator er forpligtet til at holde sin mediationsfaglige kompetence ajour ved deltagelse i de af NM afholdte træningsseminarer, løbende erfaringsudveksling- og opbygning, og/ eller ved deltagelse i andre lignende kompetenceskabende forløb.
Mediator opsøger supervision efter behov.
Mediator er forpligtet til at henvise til en anden mediator, hvis han/hun ikke mener sig kvalificeret til at varetage opgaven.
8. Honorering
Forud for mediationen aftales honoreringen af mediator og anden omkostningsdækning samt fordelingen heraf mellem parterne. Udgangspunktet er, at delingen sker ligeligt mellem parterne.
Sikkerhed for mediators honorar og udgifter stilles af parterne, som udgangspunkt hver med lige store andele af det fastsatte beløb. Sikkerhedens størrelse kan ikke tages som udtryk for størrelsen af de endelige omkostninger ved mediationen.
Mediators honorering kan ikke gøres betinget af forløbets udfald, de økonomiske mål parterne måtte realisere eller andre tilsvarende forhold.
Såfremt mediator modtager honorering fra andre end parterne, skal dette oplyses forud for procesforløbet.
9. Procesforløbet
Parterne indgår forud for mediationen en fast aftale med mediator, der beskriver mediation, mediators forslag til proces, honorering og betingelser i øvrigt. For parter under 18 år kræves forældremyndighedsindehavers samtykke til deltagelse, med mindre der på et givet område findes andre særlige regler herom.
Mediator skal søge at sikre sig, at parterne forstår og accepterer indholdet i aftalen forinden processen påbegyndes.
Mediator kan altid afbryde mediationen og skal, hvis:
Mediator skal så vidt muligt over for parterne tilkendegive, hvorfor mediationen standses.
10. Aftalen
Parterne afgør, om mediationen skal afsluttes med en aftale. Denne kan være skriftlig eller mundtlig. Såfremt parterne ønsker det, skriver mediator aftalen ned, men dette kan også overlades til parterne selv eller andre.
Mediator skal sikre sig, at parterne forstår indholdet af den aftale, de indgår.
Accept af en aftale kan gøres betinget af én parts ønske om godkendelse af advokat eller anden ekstern rådgiver eller udløbet af en betænkningstid.
11. Konflikter eller klager
Klager over mediator i forbindelse med de etiske regler kan indbringes for bestyrelsen for Nordiske Mediatorer, der i samråd med parterne vil træffe foranstaltninger til klagens behandling og løsning.
Vedtaget på generalforsamling marts 2007
Hvis der er opstået en tvist i forbindelse med en mæglingssag, har du mulighed for at indgive en klage. Læs herunder om vilkår og procedure.
Hvis der er opstået en
tvist i forbindelse med en mæglingssag, har du mulighed for at indgive en klage. Læs herunder
om vilkår og procedure.
Retningslinjer for klagesager
Nordiske Mediatorer MMCR`s bestyrelse har følgende retningslinjer for behandling etter de etiske reglers pkt. 11:
Oppsummering av regler og fremgangsmåte ved klagesaker
Nærmere opplysninger er gitt nedenfor.
Bakgrunn og rammer for klagesaker
Begrunnelsen for foreningens klageregler er flersidig. Dels er siktemålet at begge parter skal bli hørt, eventuelt bevirke til at en god relasjon mellom klager og mediator kan gjenopprettes. Dels er motivet å oppnå gjensidig læring gjennom dialogen med klageorganet.
Ytterligere er formålet for foreningen å stå vakt om mediasjon som metode, og gjennom dette eventuelt søke å gjenopprette klagers tillit til mediasjon som prosess og mulighet. Man skal videre sikre, at foreningens medlemmer lever opp til de etiske regler, og eventuelt trekke konsekvenser av at man ikke gjør det.
Det er også et videre siktemål, nemlig å skape bevissthet om nye problemstillinger og dilemmaer, slik at prinsipielle spørsmål kan avklares; til gode for de berørte parter, foreningens øvrige medlemmer og feltet for øvrig.
Foreningen vil ikke kunne trekkes inn i en pågående mediasjonsprosess og bli en del av denne. Kun partene og mediator kjenner prosessens nyanser og overveielser. Foreningen er ikke part i mediasjonsprosessen og har heller ingen forutsetning for å mene noe autoritativt om innholdet i saken. Derfor kan klage kun fremsettes etter at mediasjonsprosessen er avsluttet.
Det gjelder dessuten en sistefrist for slik klage. Fristen er 3 måneder etter at mediasjonsprosessen er avsluttet. Foreningen vil i sin klagebehandling søke å skille mellom prosessen og saken.
Det er utelukkende prosessen som vil være gjenstand for behandling. Man vil vurdere om prosessen er i overensstemmelse med de etiske regler og normene for god meglerskikk. Dersom klagen blir formulert som et innholdsspørsmål, vil dette måtte omformuleres til et prosess-spørsmål. Under klagebehandlingen vil man altså forholde seg til prosessen og ikke til saken.
Det er altså i de ytterliggående tilfeller at det vil være snakk om å gi en uttalelse om eventuelt brudd på de etiske reglene. Det vil heller ikke være slik at foreningens uttalelse vil gi et ”enten-eller” svar (enten er de etiske regler overtrådt eller de er det ikke.) Blir uttalelsen ikke at de etiske regler er overtrådt, innebærer dette ikke motsvarende et automatisk bifall av mediators opptreden, men kun at man ikke finner grunn til å påtale den.
Gjennom praksis avdekkes nye dilemmaer for mediators adferd. Det medfører, at det kan være behov for å få avklart vanskelige prinsipielle spørsmål gjennom bredere og dypere overveielser. Man må erkjenne at foreningen vanskelig kan gjøre noe med fortidens prosesser, mens man på den annen side kan bidra til å gjøre fremtiden bedre. Derfor er det hensiktsmessig at foreningen engasjerer seg i grensedragninger omkring de etiske regler.
Om faushetsplikt
I en mediasjonsprosess har man avtalt taushetsplikt. For å kunne gjennomføre en meningsfull klageprosess må taushetsplikten mellom klager og mediator være å betrakte som opphevet. Når man klager samtykker man til dette. Dersom flere mediasjonsparter er klagere, anser man at alle har opphevet taushetsplikten.
Ved klagebehandlingen vil utvalget og styret ha taushetsplikt om de opplysninger som kommer frem. Man vil tilstrebe et ”need-to-know”-prinsipp; hvor informasjonen kun spres i den grad, det er nødvendig for behandlingen.
Avgjørelse i klagesaker vil bli offentliggjort i den utstrekning styret bestemmer dette. Avgjørelsen vil da være anonymisert og som regel være beskrevet i generelle termer, ofte i ekstrakts form.
Nærmere om prosessen
Foreningen utpeker et utvalg bestående av to av sine styremedlemmer til å forestå behandlingen av klagen og, i de tilfeller dette er aktuelt, gi innstilling til styret. Utvalget kan, om man ønsker det, knytte til seg 1-2 utenforstående personer med særlig innsikt av betydning for behandlingen, på konsultativ basis.
Utvalget kontakter partene i klagesaken, og avgjør hvordan klagesaken skal håndteres. Utvalget vil normalt be de to parter om en skriftlig fremstilling. Utvalget sørger for at partene får den samme informasjon, og partene må altså være innforstått med den transparens som her forutsettes.
På bakgrunn av den oversikt man får ved disse skriftlige fremstillinger bestemmer utvalget hvordan klagesaken videre skal behandles. I noen tilfeller kan det være snakk om muntlig dialog, i andre tilfeller en mer eller mindre skriftlig behandling. I noen tilfeller vil klagesaken bli løst i dialog, i andre tilfeller vil utvalget avgi en innstilling til styret. Det vil da være styret som tar den endelige beslutning.
Partene i en klageprosess
For ordens skyld skal det opplyses at de etiske retningslinjer gjelder for foreningens medlemmer. Det er altså en forutsetning for behandlingen, at mediator er medlem av foreningen. Det er kun mediasjonspartene, som kan være klager(e) i en klageprosess. Partene i klageprosessen vil altså kun være den berettigede klager og mediator.
Mulige sanksjoner
En avgjørelse om at de etiske regler er overtrådt vil kunne medføre en skriftlig påtale. Ved grove og/eller gjentatte overtredelser har styret anledning til å ekskludere et medlem som har begått brudd på de etiske regler.
Ovenstående er vedtatt i bestyrelsen 10 /11-2011 med virkning fra samme tidspunkt
Retningslinjer for klagesager
Nordiske Mediatorer MMCR`s bestyrelse har følgende retningslinjer for behandling etter de etiske reglers pkt. 11:
Oppsummering av regler og fremgangsmåte ved klagesaker
Nærmere opplysninger er gitt nedenfor.
Bakgrunn og rammer for klagesager
Begrunnelsen for foreningens klageregler er flersidig. Dels er siktemålet at begge parter skal bli hørt, eventuelt bevirke til at en god relasjon mellom klager og mediator kan gjenopprettes. Dels er motivet å oppnå gjensidig læring gjennom dialogen med klageorganet.
Ytterligere er formålet for foreningen å stå vakt om mediasjon som metode, og gjennom dette eventuelt søke å gjenopprette klagers tillit til mediasjon som prosess og mulighet. Man skal videre sikre, at foreningens medlemmer lever opp til de etiske regler, og eventuelt trekke konsekvenser av at man ikke gjør det.
Det er også et videre siktemål, nemlig å skape bevissthet om nye problemstillinger og dilemmaer, slik at prinsipielle spørsmål kan avklares; til gode for de berørte parter, foreningens øvrige medlemmer og feltet for øvrig.
Foreningen vil ikke kunne trekkes inn i en pågående mediasjonsprosess og bli en del av denne. Kun partene og mediator kjenner prosessens nyanser og overveielser. Foreningen er ikke part i mediasjonsprosessen og har heller ingen forutsetning for å mene noe autoritativt om innholdet i saken. Derfor kan klage kun fremsettes etter at mediasjonsprosessen er avsluttet.
Det gjelder dessuten en sistefrist for slik klage. Fristen er 3 måneder etter at mediasjonsprosessen er avsluttet. Foreningen vil i sin klagebehandling søke å skille mellom prosessen og saken.
Det er utelukkende prosessen som vil være gjenstand for behandling. Man vil vurdere om prosessen er i overensstemmelse med de etiske regler og normene for god meglerskikk. Dersom klagen blir formulert som et innholdsspørsmål, vil dette måtte omformuleres til et prosess-spørsmål. Under klagebehandlingen vil man altså forholde seg til prosessen og ikke til saken.
Det er altså i de ytterliggående tilfeller at det vil være snakk om å gi en uttalelse om eventuelt brudd på de etiske reglene. Det vil heller ikke være slik at foreningens uttalelse vil gi et ”enten-eller” svar (enten er de etiske regler overtrådt eller de er det ikke.) Blir uttalelsen ikke at de etiske regler er overtrådt, innebærer dette ikke motsvarende et automatisk bifall av mediators opptreden, men kun at man ikke finner grunn til å påtale den.
Gjennom praksis avdekkes nye dilemmaer for mediators adferd. Det medfører, at det kan være behov for å få avklart vanskelige prinsipielle spørsmål gjennom bredere og dypere overveielser. Man må erkjenne at foreningen vanskelig kan gjøre noe med fortidens prosesser, mens man på den annen side kan bidra til å gjøre fremtiden bedre. Derfor er det hensiktsmessig at foreningen engasjerer seg i grensedragninger omkring de etiske regler.
Om taushetsplikt
I en mediasjonsprosess har man avtalt taushetsplikt. For å kunne gjennomføre en meningsfull klageprosess må taushetsplikten mellom klager og mediator være å betrakte som opphevet. Når man klager samtykker man til dette. Dersom flere mediasjonsparter er klagere, anser man at alle har opphevet taushetsplikten.
Ved klagebehandlingen vil utvalget og styret ha taushetsplikt om de opplysninger som kommer frem. Man vil tilstrebe et ”need-to-know”-prinsipp; hvor informasjonen kun spres i den grad, det er nødvendig for behandlingen.
Avgjørelse i klagesaker vil bli offentliggjort i den utstrekning styret bestemmer dette. Avgjørelsen vil da være anonymisert og som regel være beskrevet i generelle termer, ofte i ekstrakts form.
Nærmere om prosessen
Foreningen utpeker et utvalg bestående av to av sine styremedlemmer til å forestå behandlingen av klagen og, i de tilfeller dette er aktuelt, gi innstilling til styret. Utvalget kan, om man ønsker det, knytte til seg 1-2 utenforstående personer med særlig innsikt av betydning for behandlingen, på konsultativ basis.
Utvalget kontakter partene i klagesaken, og avgjør hvordan klagesaken skal håndteres. Utvalget vil normalt be de to parter om en skriftlig fremstilling. Utvalget sørger for at partene får den samme informasjon, og partene må altså være innforstått med den transparens som her forutsettes.
På bakgrunn av den oversikt man får ved disse skriftlige fremstillinger bestemmer utvalget hvordan klagesaken videre skal behandles. I noen tilfeller kan det være snakk om muntlig dialog, i andre tilfeller en mer eller mindre skriftlig behandling. I noen tilfeller vil klagesaken bli løst i dialog, i andre tilfeller vil utvalget avgi en innstilling til styret. Det vil da være styret som tar den endelige beslutning.
Partene i en klageprosess
For ordens skyld skal det opplyses at de etiske retningslinjer gjelder for foreningens medlemmer. Det er altså en forutsetning for behandlingen, at mediator er medlem av foreningen. Det er kun mediasjonspartene, som kan være klager(e) i en klageprosess. Partene i klageprosessen vil altså kun være den berettigede klager og mediator.
Mulige sanksjoner
En avgjørelse om at de etiske regler er overtrådt vil kunne medføre en skriftlig påtale. Ved grove og/eller gjentatte overtredelser har styret anledning til å ekskludere et medlem som har begått brudd på de etiske regler.
Ovenstående er vedtatt i bestyrelsen 10 /11-2011 med virkning fra samme tidspunkt.
“Mediation giver konflikter mulighed for at blive forstået — ikke blot løst”.
“Mediation giver konflikter mulighed for at blive forstået — ikke blot løst”.