Konfliktmægling i arvesager

Tekst til kronik i Frederiksborg Amts Avis 4.2.2014 (må kopieres med kildeangivelse) http://www.sn.dk/kategori/112

– af Susanne Ravn, advokat og konfliktmægler (MMCR) & Marion Thorning, konfliktmægler (MMCR)i Frederiksborg Amts Avis 2.2.2014

arvesagerArv & Konflikt: Bruger man en konfliktmægler, der er ekspert i familieanliggender men ikke advokat, kan man sikre sig, at juraen er i orden ved at bede en advokat gennemse de aftaler, man har indgået ved konfliktmæglingen.

Arv og fordeling af arv bringer stærke følelser frem og risiko for splittelse, livslange brud og  dårlige relationer er åbenbar. Når arvesager afgøres i retssystemet, fokuseres på ret og uret, ikke på familierelationen. Det handler om jura og paragraffer.

Alternativet er konfliktmægling. Her taler man om det, der er svært, følelserne og hvad de ting, der skal fordeles betyder for den enkelte. Det er ikke kun økonomi og jura, men også familiebånd, erindringer og savn. Mægling kan derfor anbefales til familier, hvor arvespørgsmål giver konflikter. Jura, kan man ikke komme udenom, men der er muligheder for løsninger, som alle kan leve med.

Konfliktmægleren hjælper parterne til at tale sammen. Alle får lejlighed til at fortælle, hvad der betyder noget, hvilke behov og ønsker, de har. Alle får en chance for at lytte til og forstå  den anden. Det er man ofte ikke er i stand til at gøre selv, når følelserne fylder og man ikke selv føler, man bliver lyttet til.

Mægleren mødes med parterne inden det fælles møde og finder ud af, hvordan det fælles møde bliver bedst muligt. Hvad der er svært for parterne og hvordan de kan få udtrykt det, de har behov for og stillet de nødvendige spørgsmål. Målet er at bevare eller genoprette relationen, og det gøres kun, hvis alle oplever, at det har været en grundig og retfærdig proces. At der er tid til at tænke sig om, tid til at være usikker og vove at fortælle, hvad man har brug for. I den proces skabes der mulighed for kreative løsninger med mæglers hjælp.

Parterne står stejlt

I konflikter står parterne stejlt på hver deres standpunkt, og interessen for at tænke ’vi’ kan ligge på et meget lille sted. Det handler om at vinde. Hvis ikke det første argument fælder den anden, vil der fremkomme flere eksempler på, at modparten ikke blot har uret, men også er en ubehagelig person med skumle motiver. Alt sammen sårende og udtalt i vrede og afmagt. Og når først anklagerne er udtalt, så glemmes de ikke. Man kan ikke sige som Radisernes Nuser ’taleboble kom tilbage’.

I mæglingen får parterne, når de har fortalt og lyttet, en mulighed for at anerkende hinandens oplevelse – også selv om de ikke er enige i det, den anden siger. Det handler om at se bag om vreden og frustrationen og forsøge at forstå, hvad der får den anden til at reagere, som han gør. Det handler om brudt tillid, svigt, uretfærdighed og om at blive forstået og anerkendt.

En mægling er en alvorlig og vigtig sag og skal varetages af mæglere, der er trænede i at gennemføre denne proces. Mægleren træffer ikke afgørelse om, hvordan arven skal fordeles eller hvem der har ret eller ikke.  Mægleren styrer processen for familien under sikre og trygge forhold.

At motivere parter til at forsøge at løse konflikten ved hjælp af mægling kan være en opgave for den øvrige familie og venner. I stedet for at holde med hver sin part, og dermed være med til at optrappe konflikten, kan man fortælle, at livet helst skal gå videre med gode relationer, og at brud altid vil være en stor sorg. Ikke lige nu måske, hvor man helst ser ryggen af den anden, men på lang sigt. Børn og forældre har brug for at have en relation. Børnebørn har brug for deres bedsteforældre og omvendt, og søskende har brug for hinanden.

Det er ikke alle konfliktmæglinger der ender med en aftale. Nogle gange må man erkende, at parterne er for langt fra hinanden. I stedet kan det være nødvendigt at tale om, hvordan man skilles og hvad man skal sige til resten af familien, så de ikke skal lide alt for meget under splittelsen, men at man i det mindste gjorde et forsøg på at nå hinanden. Det er ekstra trist i forbindelse med dødsfald, hvor tab og sorg spiller en stor rolle, hvis man slet ikke har forsøgt at nå hinanden.

Når man laver testamente og når arven skal fordeles, er der ofte brug for advokathjælp til at sikre, at reglerne bliver overholdt og brugt til alles bedste. Ved at bruge en advokat, der også er uddannet mægler får man hjælp til både det juridiske og de svære konflikter. Advokaten vil både bistå med juraen og ved hjælp af sin uddannelse og erfaring med konflikthåndtering og mægling, kunne hjælpe med at sikre den størst mulige forståelse mellem parterne. Advokaten må dog ikke lave en egentlig konfliktmægling i en sag, hvor han også er rådgiver. Det vil stride mod de etiske regler. Bruger man en konfliktmægler, der er ekspert i familieanliggender men ikke advokat, kan man sikre sig, at juraen er i orden ved at bede en advokat gennemse de aftaler, man har indgået ved konfliktmæglingen.

Med vores mangeårige erfaring med familier i konflikt og med arvesager, der giver vanskeligheder, kan vi varmt anbefale, at man forsøger mægling eller advokatbistand med mæglingstilgang, hvis man er havnet i en bitter konflikt, eller gerne inden man gør det.