Konflikter indeholder kimen til ny udvikling og stærke relationer. Konflikter lever af menneskers forskelligheder og vil altid opstå, hvor mennesker arbejder sammen. De er et livsvilkår.
Det er forskelligt fra menneske til mennesker, hvordan vi har det med konflikt og hvordan vi håndterer det at være i en konflikt. For mange er det forbundet med ubehag og i den forbindelse vil nogle søge væk, andre gå lige ind i løvens hule. Den enkeltes måde at håndtere konflikter på hænger sammen med ens erfaringer, det man har lært som barn og voksen og graden af konflikten.
Definition
”Konflikter er uoverensstemmelser mellem to eller flere parter, der fremkalder spændinger i den enkelte.” Vibeke Vindeløv, professor i Konfliktmægling ved Københavns Universitet.
Konflikten har således to aspekter: uoverensstemmelse henviser til den sag, man er på kant om, mens spændinger henviser til forholdet eller relationen mellem de uenige. Der er noget på spil for de involverede, og konflikten påvirker dem og de mennesker, der er omkring dem. Det er i dette krydsfelt, der opstår en bunke energi, som enten kan skabe eksplosioner eller nyudvikling.
Konflikhåndtering
For at en konflikt skal løses, må der arbejdes med både sagen og forholdet. Der må findes en aftale, som alle parter kan leve godt med, og forholdet mellem parterne må afspændes og blive mere tydeligt. Først da er løsningen holdbar. I visse tilfælde kan der ske en forsoning, men det er ikke nødvendigvis et mål, at parterne skal blive venner og heller ikke, at alle konflikter skal løses.
Der er vigtige spørgsmål at stille, når vi vil hjælpe os selv eller andre med at løse op for konflikter:
• Hvor ligger tyngdepunktet? Hvad er kernen i konflikten?
• Hvem er involveret og berørt af den?
• Hvilke relationer er der mellem parterne? Skal de have noget at gøre med hinanden fremover?
• Kan parterne bringes i stue sammen, eller skal der forarbejde og ‘penduldiplomati’ til først?
• Hvordan skabes dialog om de interesser, følelser, behov og bekymringer, der driver parternes konfliktadfærd?
• Hvordan hjælper vi mennesker i konflikt til at blive konstruktive og handlekraftige?
Når konflikter er i udbrud, mærker vi det i form af:
• Opslidende retssager
• Kampe om samvær med børn
• Dårligt arbejdsklima
• Brudte parforhold
• Udbrændthed, mobning, traumer
• Nabokonflikter
• Uvenskab i familien
• Røde tal på bundlinjen
• Manglende energi i samarbejdet
• Fejlslagen integration – svindende sammenhængskraft i samfundet
• Bandeopgør
• Globale kriser, krige, folkemord
Eksemplerne er meget forskellige, men der er også fællestræk. Af fællestræk kan fremhæves konflikters dynamik, fx den drejebog for eskalering, som ofte går i gang. Forskellene kan bl.a. findes i de omgivelser, hvor konflikter udspiller sig: de samfundsmæssige forhold, dybe langvarige interessemodsætninger og karakteren af de internationale relationer. Strukturelle forhold og magt har stor indflydelse på konflikters udvikling.
Mediators / Konfliktmæglers kompetencer
Konfliktanalyse, den praktiske tilgang og kendskab til de menneskelige aspekter som er i spil når parter er i konflikt, er derfor centrale discipliner i arbejdet med fastlåste konflikter. Arbejdet med disse spørgsmål indeholder både teoretiske og praktiske udfordringer. Masteruddannede i konfliktmægling har en grundig teoretisk viden om konflikter i forskellige sammenhænge, kombineret med praksis i anvendelsen af varierede redskaber. En mediator kan derfor være en professionel hjælp i konfliktforløb.