af Ettie Trier Petersen
Forfatterne har kunnet konstatere, at konfliktmægling ikke finder anvendelse i nævneværdig udstrækning på det offentlige arbejdsmarked. Denne konstatering står i kontrast til det teoretiske standpunkt, at konfliktmægling er velegnet i forhold til konflikter på arbejdspladsen.
På baggrund af et mæglingsforløb blev der i lyset af forskellige teoretiske aspekter ved konfliktmægling og i relation til forholdene på en arbejdsplads gennemført interviews med deltagerne. På baggrund af interviewene kunne der ikke gives et klart svar på, om konfliktmægling kan anvendes på arbejdspladsrelaterede konflikter.
Interviewpersonerne udtrykte en del skepsis i forhold til konfliktmæglingens anvendelighed blandt andet med henvisning til tidsforbrug, magtrelationer og frivillighed.