af Dorrit West
I denne masteropgave tages udgangspunkt i et positivt syn på konflikter som nødvendigt for vækst og udvikling. Spørgsmålet er, hvordan der etableres et ”konstruktivt konfliktmiljø” i tværfaglige og –sektorielle projektgrupper.
Baggrund: I den offentlige sektor nedsættes meget ofte arbejdsgrupper som strategi til at løse komplekse problemer og udviklingsopgaver. Det antages, at den brede sammensætning af deltagere giver kvalitativt bedre resultater.
Der stilles i opgaven spørgsmålstegn ved, om deltagernes forskellighed pr. automatik kommer til sin ret, eller om tværfaglige projektgrupper skal have særlige kompetencer. ”Hvordan er deltagerne til grupperne valgt? Hvordan kan de udnytte forskellighedens potentiale bedst muligt?” Disse spørgsmål samt begreber som konfliktskyhed, forskellighedens potentiale, og et konstruktivt konfliktmiljø er centrale og behandles indgående.
Konklusion: Det konkluderes, at dynamiske arbejdsgrupper har brug for at udtrykke uenigheder og interessemodsætninger for at udnytte deltagernes forskellighed mest muligt, og at gruppens medlemmer skal være indstillet på at udfordre deres forskellighed, trods risiko for ubehag og for ”for meget konflikt”, som er destruktivt.
Desuden argumenteres for, at arbejdsgrupper med fordel kan lære særlige kompetencer indenfor konflikthåndtering og dialog og/eller inddrage en facilitator. Det er ledelsens ansvar, at arbejdsgrupper har de rette forudsætninger for at yde det optimale.
Brug af facilitator: En facilitators ansvar er at stimulere konflikten, indtil den når knivsæggen, hvor det optimale sker, samtidig med at minimere risikoen for at konflikten udvikler sig til en ødelæggende kraft.