Stormen om vindmøllerne i Østerild

af Kristian Borch

Denne analyse ser på konflikten i forbindelse med placeringen af et nationalt testcenter for vindmøller i Østerild. Testcenteret bliver det hidtil største anlæg i verden for test af vindmøller op til en højde af 250 meter. Lovforslaget blev vedtaget i Folketinget den 4. juni 2010. Det indebærer, at der må fældes 4,5-5,5 kvadratkilometer skov samt ekspropriation af et antal ejendomme i området.

For at udrede konflikten er der foretaget en diskursanalyse på 20 tekster, der alle forholder sig til miljøministeriets pressemeddelelse og brev til lodsejerne om beslutningen den 30. september 2009

Specialet forsøger at besvare fire overordnede spørgsmål:
1) Kan beslutningen om at placere testcenteret i Østerild betegnes som demokratisk, og giver det overhovedet mening at tale om en demokratisk beslutningsproces?
2) Kan diskursanalyse bruges til udredning af en konflikt, eller står det i et modsætningsforhold til konfliktteoretiske modeller?
3) Kunne miljøministeriet have grebet beslutningen om placering af testcenteret i Østerild anderledes an?
4) Kan miljøministeriet på nuværende tidspunkt foretage sig noget, som vil få de fleste parter til at opfatte processen som fair?

Ad 1) På grund af den lukkede proces kan beslutningsprocessen om at placere testcenteret i Østerild umiddelbart ikke betegnes som demokratisk. Ifølge magtudredningen fra 2003 er fremgangsmåden dog ikke usædvanlig i forbindelse med forberedende lov arbejde i Danmark. Således er den lukkede proces et generelt problem for lovgivningen i Danmark, og ikke kun for placeringen af et nationalt testcenter for vindmøller. Rationalet bag en lukket proces er at undgå mobilisering af modstand mod upopulære beslutninger. Imidlertid er der i konfliktteorien evidens for at åbne strategier ofte frembringer det nødvendige klima for et frugtbart samarbejde mellem de involverede parter uden at der med forekommer urimelige krav og modstand. En lukket proces kan derimod føre til at de berørte parter føler sig så krænket at al forhandling udelukkes (se også punkt 3).

Ad 2) Diskursanalyse finder god anvendelse i udredning af en konflikt i forbindelse med den narrative og den transformative model, da både diskursanalyse og de to modeller tager udgangspunkt i konstruktivisme. Derimod er der et skarpt modsætningsforhold mellem den socialkonstruktivistiske diskursanalyse og den løsningsorienterede models tilhørsforhold i positivisme. Den løsningsorienterede model kritiseres specielt fordi den antager at analyser og personer kan være objektive og neutrale. Diskursanalysen har vist at konfliktens kerne omhandler to punkter:
– Naturhensyn: I udgangspunktet har beslutningen, om at placere testcenteret i Østerild, været præget af en politisk beslutning, om at de økonomiske rammer ikke har tilladt ekspropriation af landbrugsjord, samt de tekniske krav der er blevet stillet fra vindmølleindustrien og Risø-DTU’s side. Efterfølgende er man indgået en forhandling med forligspartierne som har betydet at ”Skovfældningen er blevet reduceret med mere end to tredjedele til maksimalt 450 ha mod en tidligere overgrænse på op til 1.500 ha. Etablering af erstatningsskov bliver nu gennemført i forholdet 1:1,6, hvilket er højere end det, der ville gælde for private, der fælder fredskov. Oprindelig gik forslaget ud på at etablere erstatningsskov i forholdet 1:1.” (citat fra Betænkning over forslag til lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild).
– Beslutningsgrundlaget med fokus på VVM-redegørelsen: Det er et faktum, at kammeradvokaten har påpeget fejl og mangler ved VVM-redegørelsen, hvilket tyder på en forhastet procedure, og at forberedelserne til anlægsloven har mistet legitimitet. Dette bestyrker kritikernes argument om, at regeringen har lagt sig fast på en placering i Østerild fra starten og at VVM undersøgelserne først og fremmest har skullet legitimere valget. På trods af disse kritikpunkter har forligsparterne accepteret at Østerild er den bedste placering under forudsætning af, at det ikke er i strid med EU’s habitatdirektiv.

Ad 3) Den lukkede proces giver anledning til problemer, fordi efterfølgende forhandling bliver meget vanskelig (se også punkt 1). De berørte borgere og organisationer bliver umyndiggjort, hvilket betyder, at miljøministeriets argumenter om nødvendigheden af placeringen ikke får gehør, og den mangelfulde VVM-redegørelse gør det kun værre. Derudover giver både myndighedernes problematiske retorik og den lukkede proces anledning til konfliktoptrappende historier om manipulation og magtarrogance. Endelig er VVM-redegørelsen af en sådan kvalitet, at den mister sin legitimitet, og samtidig oplever de berørte parter hele processen som værende uretfærdig.

Ad 4) Der kan formegentlig opnås et bedre forhold til Dansk Naturfredningsforening (DN) ved at komme med indrømmelser omkring emner, som står højt på DN’s ønskeliste, f.eks. en stramning af skovloven. Miljøministeriet bør gå i dialog med specielt lodsejerne, hvor der skal gøres en stor indsats for at vise lodsejerne den respekt, der muligvis vil sætte dem i stand til at sagen i et større perspektiv. Det vil også være konstruktivt, om miljøministeriet kunne ændre retorikken i kommunikationen med de berørte parter, som i øjeblikket opfattes som meget arrogant og stødende. Dette vil kunne give en bedre relation til lodsejerne, som har vist sig at være meget effektive til at fortælle offentligheden deres side af historien. En historie, som ikke er særlig gavnligt for hverken vindmølleindustrien, miljøministeriet og regeringen.

Specialet konkluderer således at upopulære beslutninger i videst muligt omfang skal inddrage de berørte parter i en mere åben forhandling om mulighederne, da der er evidens for, at dette skaber et samarbejdsklima der føre til konstruktiv dialog og bedre løsninger på længere sigt.

Denne analyse har vist, at konflikten hurtigt bliver optrappet på grund af miljøministeriets anvendelse af et klodset og passivt kancellisprog specielt i deres kommunikation med lodsejerne. Det vil være anbefalelsesværdigt at arbejde med en kommunikationskultur, der kan skabe en bedre relation mellem parterne, og som kan give grobund for konstruktiv dialog og forhindre destruktive historier.

Myndighederne skal sikre legitimitet i forarbejdet til lovgivningen ved i højere grad at inddrage den ekspertviden der er til rådighed. For eksempel ved at udnytte Dansk Naturfredningsforening og Danmarks Miljøundersøgelser kompetencer inden for VVM redegørelser.

Den valgte procedure har presset Miljøministeriet i defensiven, og man bør hurtigst muligt indlede forhandlinger med de berørte parter. Ikke mindst skal man gå i dialog med lodsejerne om en værdig løsning.