Folkemødet 2018 på Bornholm

v/ Leise Døllner

Har du tid og lyst? Så kom hid!

Er der medlemmer af foreningen, som har tid og lyst til at være Nordiske Mediatiorers flag i 2018?  Så skriv om jeres ideer til foreningens mail og bestyrelsen vil tage stilling asap.

Nordiske Mediatorer har siden 2012 på forskellige måder været til stede på Folkemødet i juni måned på Bornholm.

Det første år var vi en del af Fredsministeriets telt, hvor vi bidrog med oplæg og i øvrigt med at tale med de mennesker, der kom forbi teltet og var interesseret i en snak om små og store konflikter.

I de næste år har vi været der som forskellige former for gående events, hvor formålet har været at gøre opmærksom på vores forening og hvilke kompetencer vores medlemmer besidder – og i det hele tage snakke konflikthåndtering med folket. Der har været delt fredspiber og foldere ud. Der har været konflikt-happenings og paraplyer som blikfang.

Sidste år havde bestyrelsen besluttet at købe 4 timer i det telt som Rådet for International Konflikt havde lejet sammen med en anden NGO. De 4 timer var udloddet til de medlemmer, der meldte sig som interesserede i at benytte.

Folkemødet løber i år af stablen den 14. – 17. Juni 2018. Det er stadig en fantastisk oplevelse at være med – og mærke den interesse, som mennesker møder en med. Folket vil gerne tale om deres konflikter – og hvis vi så får plantet ideen om dialog en gang mere, er det vel bare sagen.

Det er muligt fra den 7. Marts at ansøge om f.eks. at afvikle en pop-up-event, som indebærer, at man får anvist et åbent areal på 2 x 2 m i 2 timer, hvorfra man kan performe eller dele foldere ud eller … Det koster 500 kr. Excl. Moms.

Optagelse i Folkemødets program er gratis indtil 2. Maj. Herefter er der et gebyr.

Foreningen kan dække udgiften til event og evt. rejseudgifter. Bemærk at man skal være tidligt ude med at bestille rejse og finde overnatning, hvis man ønsker det. Evt. spørgsmål til  leise.doellner@gmail.com