Køn og konfliktmægling. En undersøgelse af, hvilken betydning konfliktmæglernes køn og mæglingsmodellen, Den Refleksive Model, har for mæglingen i Statsforvaltningen

af Marion Thorning

Undersøgelsen viser, at en kvindelig og en mandlig konfliktmægler fremstår udpræget kønnede. Mæglers holdninger til parternes køn har en betydning for, om parterne behandles upartisk og neutralt.

Et særligt hensyn til faren, fokus på aftaler frem for proces, Statsforvaltningens produktionskrav samt den overordnede målsætning, om at stimulere farens omsorgspotentiale, betyder at upartiskhed og neutralitet kan kompromitteres. Der er tillige risiko for at mæglingen bliver aftalefokuseret og dermed maskulin. Undersøgelsen viser også, at Den Refleksive Model muliggør upartiskhed og neutralitet i forhold til parternes køn, men at den er kontekstafhængig.

Formålet med undersøgelsen er et ønske om at bibringe viden, så fordomme og kønsstereotypier ikke kommer til at styre mæglingspraksis samt viden om, hvad værdigrundlaget i form af mæglingsmodellen betyder for kønnet i mæglingen.

Statsforvaltningen har siden 2001 tilbudt mægling i sager, der vedrører konflikter om fælles børn og er derfor valgt som undersøgelsesområde. I disse mæglinger, er der både en mor og en far, mæglingen er velorganiseret, foregår efter ensartede principper, og der er altid to mæglere til stede.

Afhandlingen har fem hovedområder:
1. En teoretisk gennemgang af kønsforståelse ud fra tre synspunkter: biologi, socialisering og socialkonstruktionisme.
2. Teorierne om køn sammenholdes med forskningsresultater om kvinders og mænds konfliktadfærd, adfærd i mægling, og mægleres kønsadfærd.
3. Kønsmainstreaming af fire mæglingsmodeller: transformativ, kognitiv, aftalefokuseret og refleksiv mægling.Den Refleksive Model ved Vibeke Vindeløv prioriteres, fordi denne model danner grundlaget for masteruddannelsen og er grundlaget for mæglingen i Statsforvaltningen.
4. Beskrivelse af konfliktmæglingen i Statsforvaltningen med inddragelse af en evalueringsrapport.
5. Det empiriske materiale består af to interview foretaget med en kvindelig og en mandlig konfliktmægler fra Statsforvaltningen. Interviewene mainstreames ud fra en kønsmatrix som fokuserer på analyse af mæglernes sprog, på baggrund af de anvendte teorier.