Hvordan kunne det ske?

Borgerkrigen i Jugoslavien i 90érne førte til opbrud og sammenbrud. Hvordan ser det ud nu, 25 år efter krigen?

Hvordan lever mennesker, som lever med tab og krigserindringer, sammen og hvordan ser fremtiden ud for de nye generationer?

Maria Lukac (master i 2006), som har rødder i Bosnien og Hercegovina og kroatisk afstamning, har sagt ja til at arrangere en helt enestående mulighed for Nordiske Mediatorer. Vi skal besøge centrale steder på Balkan, som det ser ud i dag, og møde repræsentanter for de grupperinger, som arbejder med fred og forsoning. 

Nedenstående er et foreløbigt oplæg, for at undersøge om der er tilslutning til en sådan rejse.

Prisoverslag:
Kr. 1000 + fly ( max 2500. Der oplyses senere en flyafgang som vi hver især bestiller på.) +overnatning ca. kr. 500 pr. nat (Hotellerne reserveres samlet alle betaler for sig selv ved afrejse).

Ved interessetilkendegivelse skrives om man ønsker enkelt eller dobbeltrom (der må påregnes ekstraudgift for singelværelser).

Forplejning:
Morgenmad med i hotelprisen – øvrig forplejning  betales måltid for måltid (billigt både i Kroatien og Bosnien og Hercegovina).

Tidspunkt:
2 maj til 9 maj 2020

Deltagerantal:
Min 10 max 20 deltagere

Foreløbig tilmelding:
SENEST Lørdag d. 09/11 på Rj@kondia.dk

Råprogram ( Ret til ændringer forbeholdes )

Lørdag


Formiddag:
Rejse København- Zagreb.

Eftermiddag:
Guidet rundtur i Zagreb.
Fælles middag og aftenen fri.

Søndag

Formiddag:
Gudstjeneste i katolsk kirke herefter samtale med kirkens folk om deres syn på konflikt og forsoning.

Eftermiddag: Tid på egen hånd Fælles middag og aftenrefleksion.

Mandag

Formiddag:
Fagligt program omkring fredsopbygning med og igennem kroatiske mediatorer Hrvatski Miritelji.

Eftermiddag:
Vi kører lejet bus til Vukovar. (Ca. 3 – 3.5 timers kørsel).
Fælles middag og aftenrefleksion.

Tirsdag

Formiddag:
Guidet rundtur i Vukovar og efterfølgende besøg på hhv. serbisk og kroatisk skole.

Eftermiddag:
Vi kører videre til Sarajevo ( ca. 4-4,5 timers kørsel).
Fælles middag og aftenrefleksion .

Onsdag

Formiddag:
Møde i Sarajevo med de tre grupperinger Serbere, kroatere og bosniere.
Vi søger den personlige historie. (Evt. mødregrupper af mødre som har mistet).

Eftermiddag:
Vi besøger en moske.
Fælles middag og aftenrefleksion.

Torsdag

Formiddag:
Vi kører til Mostar. (2-2,5 timers kørsel).

Eftermiddag:
Vi oplever Mostars byopdeling i Øst og vest og mødes med organisationer og andre grupperinger, som arbejder med menneskerettigheder.
Fælles middag og aftenrefleksion.

Fredag

Formiddag:
Vi kører til Split ( 2- 2,5 timers kørsel).

Eftermiddag:
Guidet rundtur i Split.
Fælles middag – aftenen fri.

Lørdag
Vi flyver fra Split til København.