v/ Lin Adrian
– En håndfuld mastere fra forskellige årgange fandt i oktober vej til dagskonferencen Mediation Moves på Viadrina Universitetet uden for Berlin. Her holdt en række eksperter oplæg, og der var særlig stor interesse for digital, online konflikthåndtering og mægling. Efter konferencen blev der heldigvis tid til en fadøl på torvet 🙂
– Apropos online-konflikthåndtering har jeg skrevet en artikel om online konflikthåndtering og access to justice, hvor jeg dels katagoriserer forskellige onlineformer og dels foreslår en revision af begrebet access to justice. Den er offentliggjort i bogen Ret SMART, men interesserede er velkomne til at sende mig en mail og få artiklen tilsendt.
– Jeg er blevet medlem af en ny-etablerede “Dispute Resolution Research Advisory Committee” under det amerikanske advokatsamfund, hvor vi bl.a. skal bygge bro mellem forskning og praksis. Advokatsamfundets section of dispute resolution har i 2017 udgivet en ambitiøs rapport om, hvad der virker og ikke virker i mægling. Resultaterne er ikke særligt entydige, men den interesserede kan læse videre her (pdf)
Hvis man ikke orker hele rapporten, leverer hovedforfatteren et godt referat her