Skyld, skam, tilgivelse og forsoning

I forbindelse med  Nordiske Mediatorers julefrokost blev der også afholdt et fagligt  arrangement der Elmo Due, Jesper Stange, Marianne Telling og Bernt Møst Lien presenterede tanker og viden om temaene skyld, skam, tilgivelse og forsoning. Arrangementet blev filmet, som del af researcharbeidet til en dokumentarfilm om konfliktråd.

Jesper Stange snakket om at forsoning i dagligsproget måske først og fremmest har en  refleksiv karakter. Vi forsoner os med livet, der blev, som det blev. Og her slutter forløbet for nogle. For andre giver det anledning til at nærme sig den, der er skyld i krænkelsen eller forurettelsen, i forsøget på at forstå sig selv og den anden part som andet og mere end offer og foruretter. Og forsoning kan så endelig i nogle tilfælde indebære en befrielse til et helt nyt liv, der for den sags skyld godt kan være det gamle liv – men på en ny måde. Forsoningsarbejde er en beskæftigelse for eksperter. Og i den forbindelse er vi alle eksperter. Men vi mangler ofte ord. I den udstrækning, vi har dem, har vi brug for en præcisering af deres betydning. Ligesom brikkerne i skakspillet har betydning som en del af spillet, således skal forsoning også forstås ud fra det sprogspil, det indgår i.

Elmo Due talte om tilgivelse. Og brugte flere teksteksempler for at indkredse begrebet tilgivelse. bla. K.E.Løgstrup:  «Det er en af vort dagligsprogs paradoksaliteter, at de såkaldt «tilgivelige ting» giver det ingen mening at tilgive. Og hvorfor ikke? Fordi ved «tilgivelige ting» er forholdet mellem de to parter ikke brudt!… At bliver tilgivet i egentlig forstand giver kun mening, hvor vi i den grad har svigtet en tillid, at vi har ødelagt forholdet og ikke ved, om det lader sig genoprette, før vi af den anden får at vide, at han har besluttet trods alt at ville have med os at gøre. Tilgivelse er en uforudset begivenhed. (Den etiske fordring, 1956 s.235)

Marianne Telling og Bernt Møst Lien snakket om skam som et grundfænomen ved at være menneske. anskueliggjort ud fra Løgstrups berømte betragtninger om at vi vover os frem og har tillid som en naturlig ting overfor andre mennesker. Men når tilliden ikke bliver mødt som den burde eller vi forestillede os, bliver vi ramt på selvfølelsen, og kan føle skam. Man kan reagere forskelligt på skamfølelsen, – overordent på fire forskellige måder: Angreb, selvbebrejdelse, tilbagetrækning eller undgåelse. Vi skammer os når vi bliver set eller opfatter os selv på en måde vi ikke ønsker, hvad enten det er med vilje, eller påført os af andre mennesker eller omstændigheder.   Skam er i sig selv ikke et negativt fænomen, men en naturlig reguleringsmekanisme mellem mennesker og afspejler hvordan man ønsker at være. Og skam er en fysiologisk prosess, en grunnleggende, medfødt affekt som oppstår som en respons på et avbrudd av en positiv affekt. Som mæglere er det klogt at have blik for at mange konflikter opstår eller forværres pga. skam, og at skamfølelsen som oftest er uudtalt og finder andre udtryk, – moralske domme over den anden f.eks.