af Stig Gregersen
Går konfidentialitet og retssikkerhed hånd i hånd i (maritim) mediation i England og Danmark? Ovennævnte spørgsmål er søgt besvaret ved hjælp af en empirisk kvalitativ undersøgelse samt gennemgang af relevant litteratur og domme. I afhandlingen defineres ”maritim” stort set i overensstemmelse med retsplejelovens definition af hvilke sager, der hører under Sø- og Handelsretten, og det anføres, at maritime sager er kommercielle sager til forskel fra private sager, der således ikke undersøges. Det bliver fastslået, et der hverken foreligger en autoritativ definition af ”mediation” eller ”retssikkerhed” i henhold til engelsk eller dansk ret. Konfidentialitet er sammen med andre termer som bl.a. ”uden præjudice” omhandlet i flere engelske domme, mens konfidentialitet for så vidt angår dansk ret primært undersøges ud fra retsplejelovens regler om vidnepligt og retsplejeloven §341, idet det dog skal tilføjes, at der også foreligger én relevant dom i Danmark. Selv om ovennævnte spørgsmål ikke kan besvares med et ubetinget 100% JA, så konkluderes det, at svaret er langt nærmere et JA end et NEJ, at det som følge af forskellene mellem common law og civil law er et større JA i henhold til engelsk ret end i henhold til dansk ret, at der i flere situationer er større retssikkerhed ved mediation end ved almindelig domstolsbehandling, samt at mediation også vil kunne medvirke til at højne retssikkerheden ved almindelig domstolsbehandling. Set ud fra en overordnet samfundsmæssig vurdering gøres der også rede for, at mediation vil kunne være en medvirkende faktor til en fredeligere sameksistens på lokalt og globalt plan. Selv om der således kun er tale om forholdsmæssigt mindre problemer med hensyn til konfidentialitet og retssikkerhed ved mediation anbefales det kraftigt, at disse problemer forsøges løst bedst muligt for derved også at fremme mediation. Dette bør primært gøres ved at etablere en statsanerkendt uddannelse af mediatorer afsluttende med en godkendt eksamen. En sådan uddannelse bør have en varighed af minimum 30 dage, ligesom den også bør indeholde praktik. Sekundært bør der, i hvert fald i Danmark, udarbejdes og vedtages relevant lovgivning på dette område.